Citronpasta

Citronpasta

Share with:

FacebookPinterestEmail this page


Denne citronpasta stiftede jeg første gang bekendtskab med tilbage i slutningen af 2016. Vi fejrede nytår i Rom sammen et par gode venner, og vi fik spist pasta, pizza og gelato i stor stil. Den restaurant som endte med at blive vores favorit var Sette Oche. Det var også her vi fik denne skønne, cremede pasta som smagte lidt af sol og sommer.

Citronpasta

(3-4 pers)

5 æg
1 dl fløde
Fintrevet skal af 1 økologisk citron
Saft af ½-1 citron (afhængig af størrelsen)
50 gram friskrevet parmesan
500 gram tørret pasta efter eget valg
Salt og peber

Pisk æggene sammen med fløde, citronskal, saft og parmesan. Smag til med salt og peber. Kog pastaen i rigeligt, letsaltet vand efter anvisningen på pakken. Når pastaen er ved at være kogt, men stadig har bid (2-3 minutter før den anviste kogetid), tages 2 dl af pastavandet og piskes/røres i æggemassen. Tag yderligere 2-3 dl kogevand fra. Sluk for kogepladen, dræn vandet fra pastaen og vend nu æggemassen i den varme pasta. Sæt nu gryden tilbage på den slukkede kogeplade og vend forsigtigt rundt i pastaen indtil æggemassen er blevet til en cremet sauce. Har du gasblus eller induktion og derfor ikke kan udnytte eftervarmen, så tænd kogepladen på meget lavt blus. Retten må ikke få for meget varme idet æggene vil koagulerer og så står du altså med pasta med scrambled eggs – det er ikke det du vil.

Når saucen er tyknet og pastaen er al dente, serveres retten med et drys persille og lidt ekstra parmesan på toppen. Synes du at pastaen virker tør og mangler lidt sauce, vendes der blot lidt af pastavandet i retten og den er cremet igen.

0 0 vote
Article Rating


Abonner
Giv mig besked
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments