Citrus curd

Citrus curd

Share with:

FacebookPinterestEmail this page


I forlængelse af de forrige indlæg, handler dette indlæg også om rester og om at mindske madspild. Vi havde en del citrusfrugter til overs da vi kom på den anden side af nytårsaften. De blev brugt til at lave citrus curd.

Det er mit første forsøg med hjemmelavet citrus curd og jeg var derfor noget spændt på resultatet. Denne hjemmelavede curd er ikke helt så fast som den du køber. Men hold da op hvor den smager…

Jeg havde en blanding af appelsiner, mandariner, citroner og lime i mit køleskab, så citrussaften blev en blanding af mere eller mindre syrlige citrusfrugter. Derfor er det ikke sikkert at sukkermængden helt passer til din blanding. Derfor vil jeg anbefale dig at blande citrussaften med sukkeret og smage den til. Måske trænger den til mere sødme.

Curd kan serveres som tilbehør til kager, boller, scones og desserter. Men også græsk yoghurt og müsli kan løftes af en skefuld curd. Så bare smid den på bordet til din næste brunch.

Citrus curd

2 dl citrus saft
Revet skal af 2 økologiske citrusfrugter
Ca. 200 gram sukker
4 æg
150 gram smør

Riv først skallen af 2 citrusfrugter. Pres citrusfrugterne og vej saften af. Pisk sukkeret sammen med citrussaften og smag den til med mere sukker hvis den mangler sødme. Husk dog at citrus curd også skal have syrlighed.

Pisk den sødede citrussaft sammen med skal fra citrusfrugterne og æg. Kom blandingen i en gryde og varm blandingen stille og roligt op ved svag til jævn varme. Når blandingen begynder at blive lun, kommes smørret i. Rør stille og roligt i blandingen imens den bliver varmere. Blandingen begynder at tykne, jo varmere den bliver, men det er vigtigt at den ikke overstiger 80-82 grader. Da vil æggene begynde at koagulere og du vil i så fald stå med en en omgang scrambled eggs med citrus. Når blandingen er tyknet og den er 80 grader varm, tages gryden af varmen. Rør stadig i den af og til imens den køler en smule af.

Hæld blandingen på skoldede eller atamon skyllede glas. Sæt glassene på køl og lad dem sætte sig. Glassene skal iøvrigt opbevares på køl.

0 0 vote
Article Rating


Abonner
Giv mig besked
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments