Krydderfedt

Krydderfedt

Share with:

FacebookPinterestEmail this page


Hvis der er noget i denne verden som kan få mig til at føle mig som en gammel dame på 80 år, så er det krydderfedt. Jeg elsker krydderfedt og kan tydeligt huske hvordan min farmor gerne stod og tog fedtet fra til min far, når hun lavede Grønninger (en ret som jeg til dato endnu ikke har fundet ophavet på).

Hjemmelavet krydderfedt er noget af det nemmeste at lave selv, og det er helt klart umagen værd.

Krydderfedt

Fedtet i sig selv smager ret neutralt og du kan derfor krydre fedtet med laurbærblade, rosmarin, timian, kryddersalt, peber og løg.

Krydderfedtet smager skønt på groft rugbrød og kan toppes op med alt fra klassisk kødpålæg, stærk, gammel ost og helt simpelt bare med et drys salt. Min glæde var i øvrigt kæmpe stor da vi tilbage i 2018, fik serveret fedtemadder som brødserveringen i Tree Top restauranten på Munkebjerg Hotel.

Sidenhen har det heldigvis også vundet indpas på vores lokale restauranter…

Fedtemadder på Tree Top/Munkebjerg Hotel

Det eneste du skal bruge for at lave dig en portion krydderfedt er: Svinefedt. Du kan enten købe en pakke svinefedt som du smelter og tilsættes dine smagsgivere eller du kan købe et stykke spæk – almindeligt eller saltet, og lave det helt fra bunden.

Jeg foretrækker at lave fedtet med et stykke spæk, da du også får fedtegrever/knas i dit krydderfedt.

Sådan koger du krydderfedt

Skær spæk i tern. Jo grovere tern, jo større bliver fedtegreverne. Jeg skar spækket i 1×1 cm tern og fik nogle ret gode fedtegrever, som næsten knaser som flæskesvær. Du kan også snitte et par løg og lade dem steg med. Personligt syntes jeg, at et par skefulde ristede løg fungere lige så godt.

Kom spæk i tern op i en gryde sammen med evt. krydderier og/eller krydderurter og smelt fedtet ved svag til jævn varme. Når fedtet smelter af, begynder ternene så småt at koge i eget fedt. Ternene skal ende med at blive gyldne og sprøde og det kan godt tage lidt tid inden de er færdige. Lad være med at skrue for højt op for varmen og hav tålmodighed. Når fedtegreverne er gyldne og sprøde, tage evt. stilke fra rosmarin og timian op af gryden og der røres evt. lidt ristede løg i blandingen. Lad fedtet afkøle lidt et køligt sted inden det fordeles i små skåle, ramekiner, syltetøjsglas eller lignende. Hældes fedtet op imens det er flydende, synker alle fedtegreverne til bunds, så lad fedtet stivne halv inden det fordeles.

Holdbarhed

Fedtet holder sig 1 måneds tid i køleskabet. Har du lavet en stor portion, kan du opbevare fedtet på frost. Men ikke for længe, da det kan komme til at smage harsk.

0 0 vote
Article Rating


Abonner
Giv mig besked
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments