Ramsløgsmør med citron

Ramsløgsmør med citron

Share with:

FacebookPinterestEmail this page


Det er igen sæson for ramsløg. Faktisk kom sæsonen noget tidligere i år pga. den milde vinter. Jeg elsker ramsløg! De kan peppe de fleste retter op med en meget lille indsats, de er ganske gratis hvis man ved hvor man kan plukke dem og så kan de bruges på så mange forskellige måder. Både blade, blomster og frøstandende kan nemlig spises. Jeg har allerede opskriften på ramsløgpesto liggende her på bloggen. Her får i opskriften på en skøn ramsløgsmør med citron.

Ramsløgsmør med citron

1 pk smør
Skal af 1 økologisk citron
En lille håndfuld friske, skyllede ramsløgsblade
Salt

Tag smørret ud af køleskabet 1 times tid før du vil lave smørret, det skal være meget blødt. Riv skallen af citronen, pas på at du ikke får den bitre, hvide hinde med – kun den gule, aromatiske skal. Hak ramsløg så fint eller groft som du ønsker det. Bland det bløde smør med ramsløg, citronskal og evt. lidt salt. Hvis du synes at det er svært at få det blandet med en gaffel eller en ske, så tag en plasthandske på og ælt det hurtigt sammen med fingrene istedet. Kom smørret i mindre beholdere eller lav en rulle af smørret ved at rulle det ind i bagepapir eller film. Jeg lavede mindre portioner som bliver opbevaret i fryseren – lige til at tage ud og bruge når der skal grilles her i foråret eller til sommer.

Et lille tip i forhold til opbevaring af ramsløg i dit køleskab er, at skylle ramsløgene rigtig godt og ryste vandet af dem. Kom dem i en frysepose eller lignende og hold posen godt lukket med en poseclip eller lignende. Ellers kommer køleskabet lynhurtigt til at lugte meget kraftigt af ramsløg.

0 0 vote
Article Rating


Abonner
Giv mig besked
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments