Rødbedesalat med feta og solbær

Rødbedesalat med feta og solbær

Share with:

FacebookPinterestEmail this page


Nu varer det ikke længe inden at sommeren og alle de dejlige, danske grøntsager rammer os. Så igår nød vi de sidste rødbeder fra køleskabet i en frisk salat, som faktisk var lidt sensommer/efterårsagtig – men stadig rigtig god her i foråret.

Vi spiste salaten her til et stykke kalvekød sammen med godt brød og portionen er stor nok til at mætte 3-4 voksne som tilbehør.

Rødbedesalat med feta og solbær

½ kg rødbeder
3 stængler bladselleri
1/4 agurk
150 gram feta i blok
2-3 spsk friskhakket dild
1 spsk god solbærsyltetøj eller marmelade
1 spsk balsamicoeddike
Salt
Peber

Kog rødbederne med skind på til de er møre, ca. 20-30 minutter. Hæld derefter vandet fra og hæld iskoldt vand ved rødbederne. Pil skindet af rødbederne og skær dem i 1×1 cm tern. Snit bladselleri og agurk i meget fine tern og vend dem i rødbederne sammen med de resterende ingredienser – vent med fetaen til allersidst. Fetaen skal også være skåret i 1×1 cm tern. Smag salaten til med salt, peber og evt. mere balsamico. Lad salaten trække i køleskabet 1-2 timer inden servering. Pynt salaten med lidt dildkviste og lidt fintsnittet forårsløg.

0 0 vote
Article Rating


Abonner
Giv mig besked
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments