Stegt grød med kålpølser og løgkompot

Stegt grød med kålpølser og løgkompot

Share with:

FacebookPinterestEmail this page


Sidste efterår stillede min kæreste mig lidt af en udfordring. Han havde købt en røg øl, og den skulle jeg så finde en middagsret til, som ville kunne bære den røgede smag. Valget faldt på denne ret fra Almanak, som jeg havde haft kig på et stykke tid – stegt grød med kålpølser og løgkompot.
Faktisk havde jeg i forvejen sammen med en veninde, eksperimenteret med stegt speltgrød, i forbindelse med en konkurrence hun deltog i, så jeg vidste at resultatet ville blive godt….

Stegt grød med kålpølser og løgkompot

(2-3 pers.)

60 gram groft rugmel
60 gram fuldkornspeltmel
1 lille tsk salt
3 dl hønsefond
2 dl øl – vi brugte Saaz Brew fra Hancock
10 gram smør
35 gram friskrevet vesterhavsost – alternativt parmesanost
Finthakket, frisk rosmarin eller friske timianblade

Endvidere

Rug,- eller speltmel til stegning
Olie til stegning

Bring hønsefond, øl og salt i kog. Tilsæt melet under grundig omrøring/piskning, og bliv ikke forbavset hvis det skummer kraftigt op når melet hældes i.

Jeg brugte et piskeris til at få pisket klumperne ud med de første 3-5 minutter, derefter brugte jeg en grydeske. Lad grøden småkoge i 20-25 minutter. Kogetiden er vigtig da melsmagen skal koges væk. Grøden bliver ret “lang i konsistensen” og man skal røre jævnligt under kogningen. Tag gryden af varmen og rør smør, ost og hakket rosmarin eller timianblade i grøden. Smag evt. til med ekstra salt. Hæld grøden i en lille, oliesmurt form og film den. Sæt grøden i køleskabet og lad den blive kold. Lad den gerne stå til næste dag. Skær grøden i 1 cm tykke skiver, vend dem i rug eller speltmel og steg dem sprøde i olie på en god pande med nonstick belægning.

Server grøden med kålpølser, rødløgskompot, surkål, masser af Arfmanns sennep og en god kold øl – f.eks. Saaz Brew fra Hancock.

Rødløgskompot fra “Almanak”

150 gram rødløg
50 gram sukker
½ dl æbleeddike
½ dl vand
1 spsk grov sennep
Salt
Peber

Hak rødløg fint og kom det i en gryde sammen med sukker, eddike og vand. Kog det godt sammen i ca. 5 minutter til det er en god, tyk kompot. Smag til med grov sennep.

0 0 vote
Article Rating


Abonner
Giv mig besked
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments